Forsiden

Prislister

Referenceliste

Firmaprofil

Kirkeårets liturgiske farver

Målskema / Messeskjorter

Messehagler håndvævede 
Messehagler broderede
Messehagler restaurede
Albaer / Messeskjorter
Stolaer
Kordragter
Præsteskjorter
Oversigt over symboler
Tegninger
Vinterslag
Dragtposer - Bøjler
Kirkesølv
Alterduge
Katafalktæpper
Udsmykning - Døbefonte 
Altertæpper - Brudetæpper
Industrielt Design
Antependier
 
 
elisabeth-hofman-certificate-of-excellence-in-handweaving
 
Du er velkommen til at downloade filen eller linke direkte til filen. Brug den evt. på din hjemmeside eller i dit kirkeblad.
1.

Søndag i Advent


© Elisabeth Hofman

Kirkeåret er opbygget omkring de tre store fester, jul, påske og pinse. Forud for de to første fester går en forberedelsestid, hen-holdsvis advent og faste.

Festens farve er ifølge gammel tradition hvid. Hvid er glædens, lysets og renhedens farve, og derfor bruger kirken denne farve ved højtiderne jul og påske, og alle festdage, hvor der ikke foreskrives en anden farve.

Violet symboliserer anger, bod og bedring, og anvendes derfor i forberedelsestiden til festen.

Den sidste store fest, pinsen, der falder 50 dage efter påske, bliver så afslutningen på påskens festperiode. I pinsen mindes vi, at Helligånden kom over apostlene i form af ildtunger. Derfor har denne farven rød. Rødt er også blodets farve og bruges derfor på kirkens eneste martyrdag, den 26. december, Sankt Stefans dag.

Grøn er kirkeårets neutrale farve. Den bruges i helligtrekongers- og trinitatistiden. Grøn er naturens farve og symboliserer håb og vækst.

Gennem kirkeåret, der går fra advent til advent, benyttes fastlagte tekster. Den gamle tekst, 1. tekstrække, benyttes i de kirkeår, hvis hovedpart falder på ulige årstal. Den nye tekst, 2. tekstrække, benyttes i de kirkeår, hvis hovedpart falder på lige årstal. Teksterne danner grundlag for den kirkelige årstid, og derved har de liturgiske farver og symboler en relation til teksterne.

Adventstiden og Helligtrekongerstidens helligdage beregnes i forhold til julen, mens fastetidens og påsketidens helligdage beregnes efter påske. Julen ligger fast, mens påskedag kan ligge mellem d. 22. marts og d. 25. april. (Det blev fastslået på kirkemødet i Nikæa i 325, at påsken skulle holdes på den 1. søndag efter den 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn). Derfor kan antallet af søndage efter helligtrekonger og søndage efter trinitatis variere.

2.
3.
4.
Juleaften
Juledag
Sankt Stefans Dag
Julesøndag
Nytårsdag
Helligtrekongers Søndag
1.Søndag efter Helligtrekonger
2.
3.
4.
5.
Sidste Søndag efter Helligtrekonger
Søndag Septuagesima
Søndag Seksagesima
Fastelavns Søndag
1.Søndag i Fasten
2.
3.
Midfaste Søndag
Mariæ Bebudelses Dag (25. marts)
Palmesøndag
Skærtorsdag
Langfredag
Påskedag
2.Påskedag
1.Søndag efter Påske
2.
3.
Bededag
4.Søndag efter Påske
5.
Kristi Himmelfartsdag
6.Søndag efter Påske
Pinsedag
2.Pinsedag
Trinitatis Søndag
1.Søndag efter Trinitatis
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
Alle Helgens Dag (1. november)
22.Søndag efter Trinitatis
23.
24.
25.
26.
Sidste Søndag i Trinitatis